Det handler først og fremmest om at formidle de smukke,
skarpe og dybsindige tekster og fængende melodier.

Med det credo plukker DYLAN DUO i Bob Dylans imponerende bagkatalog, og spiller de sange af mesteren, de selv holder mest af
– fra de tidligste albums frem til de nyeste.

Nogle af sangene spilles tro mod originalerne – og andre mindre tro;
alt med ønsket om at publikum skal have mulighed for
at høre nogle af klassikerne, men også have mulighed for at
(gen)opdage nogle af de sange, der måske var gået i glemmebogen.

Mellem sangene bliver der fortalt om Bob Dylans liv, samtid og musikalske udvikling.

DYLAN DUO:

Jakob Alsbjerg: Vokal, guitar og mundharmonika
Jens Nørgaard: Kontrabas